Fælles faciliteter | A/B Præstevangen

A/B Præstevangen

Fælles faciliteter


Foreningens ejendom er beliggende på en grund på godt 9.900 m2 med et stort, velholdt, grønt fællesområde og et fælleshus.

De frie grundarealer

Foreningens frie, fælles grundarealer er fordelt på et stort grønt område med græs og beplantning, og flise-/asfaltbelagte områder til trafik til-og-fra samt internt i ejendommen og til parkering for ejendommens beboere.

Beboerne vedligeholder, passer og plejer selv i muligt omfang de frie grundarealer på frivillig basis.

Vedligeholdelsesaktiviteter, der overstiger beboernes kræfter og kompetencer, udføres af eksterne samarbejdspartnere mod betaling.


Fælleshuset

Foreningen råder over et fælleshus, en fritliggende bygning beliggende i det fælles grønne område med en stor sydvestvendt fliseterrasse mod foreningens store græsplæne.

Fælleshuset er på ca. 82kvm, der er opdelt på følgende rum:

  • et møderum på ca. 61kvm, der rummer borde, stole og service til op til ca. 35 spisende deltagere, samt et køkken. Ved hjælp af en foldevæg er det muligt i den ene ende af mødelokalet at skabe et gæsteværelse på ca. 8,5kvm med soveplads til 2 gæster.
  • et toilet med bruseniche.
  • et servicerum.
  • et indgangsparti med garderobeplads.
Fælleshuset anvendes til såvel sociale som mere faglige møder og sammenkomster i foreningen.

Fælleshuset kan lejes af en andelshaver til private arrangementer med lejer som ansvarlig deltager.

Gæsteværelset kan lejes af en andelshaver til overnattende gæster i en begrænset periode. Gæsteværelset kan lejes separat – uden samtidig leje af den øvrige del af Fælleshuset.

Prisen for leje af såvel Fælleshuset som for gæsteværelset for overnatning fastsættes af Foreningens årlige generalforsamling.

Øvrige fællesfaciliteter

Carporte:
På foreningens frie flise-/asfaltbelagte områder, forefindes carportplads til i alt 16 køretøjer.
Carportpladserne udlejes til beboerne mod et vederlag, der opkræves månedligt sammen med boligafgiften.
Carportpladserne har sin egen venteliste, der administreres af foreningens bestyrelse. En carportplads indgår ikke i overdragelsesaftalen, når en andelshaver med carportplads overdrager sin andel til ny indehaver.

Parkeringspladser:
Beboere uden carportplads er henvist til at parkere deres køretøjer på de givne parkeringspladser – og i øvrigt respektere reglerne herfor i den gældende Husorden.

Fællesskur:
Foreningen råder over et aflåst fællesskur, som alle andelshavere har nøgle til. Fællesskuret giver mulighed for korttidsopbevaring af f.eks. havemøbler/-udstyr.
Benyttelse af fællesskuret sker for egen regning og risiko!

Husholdningsaffaldscontainere:
Affald skal sorteres og placeres i de dertil opsatte containere på fællesarealet/P-området mod banen:

Haveaffaldsrum:
Foreningen har i det grønne fællesområde etableret et rum til grønt haveaffald.